Alt eller intet

Mine veninder og en fra studiet var inde og se “alt eller intet”. Jeg kan ikke anbefale den. Den startede ud fint, men endte med at være utroligt skuffende. Så den kan få 1 ud af 6 stjerner, eftersom skuespillerne og de første 30 min. af filmen var god. Helt klart ikke pengene værd.

/dodo

La La Land

Det er et stykke tid siden at La La Land havde premiere i biograferne. Det er en skøn musical, hvor man nemt kan sætte sig ind i karakternes følelser. Jeg vil helt klart anbefale filmen til andre. Og den får 4 ud af 6 stjerner herfra.

/dodo

Beauty and the beast

Skønheden og udyret er en film, der helt klart kan anbefales. Den kører i biografen nu, og er simpelthen så sød en film! Jeg var inde og se den med en veninde fra jurastudiet, og det var super hyggeligt. Emma Watson er god til at spille Belle, og det at hun selv har sunget på filmen er bemærkelsesværdigt. Godt gået! Filmen får 6 ud af 6 stjerner.

Har du set den endnu?

/dodo

 

Riverdale

Riverdale er en ny Netflix orginal serie. Første afsnit er ude allerede nu, og hver uge frigør de et nyt afsnit. Det er indtil videre meget fængende og interessant.

Serien bygger på at skoleåret lige er begyndt, hvoraf der i løbet af sommeren er sket forskellige hændelser i den lille by Riverdale. Vi følger nogle unge teenagere og deres liv i byen.

Jeg ser frem til at følge med i serien og kan helt klart anbefale at man ser traileren. Den giver en god fornemmelse af hvilken type serie det er.

Har du nogle serier, som du følger med i for tiden?

/dodo

Bananpandekager

Det har igen været en travl uge.

Jeg kan fortælle, at jeg sidste weekend ryddede op i mit skab og tog alt vintertøjet frem. Denne uge har budt på forelæsninger, holdundervisning og gruppearbejde på universitetet. Vi skal snart til at skrive projekt, men vi ved dog ikke hvilket emne, vi vil vælge endnu. Det er dog en anelse trist, at solen er ved at gå ned, når man skal hjem fra universitetet. Men også et smukt syn på samme tid.

billede-07-11-2016-16-19-53
Det store træ ved busstoppestedet.

Tirsdag var jeg et smut forbi Krea, hvor jeg har malet to nye malerier. Jeg har nu tre i samme serie.

billede-09-11-2016-18-55-19
Det grønne, det blå og det røde.

Torsdag var meget begivenhedsrig, bl.a. var jeg på arbejde, hvor jeg for arbejdspladsen skulle købe ca. 8 kg. ost. Det undrer mig, at de kan spise så meget ost. Derudover var jeg et smut forbi Stark for at hente en pakke til dem. Den var lidt for tung til mig, så fik en medarbejder til at fragte den hen til min bil. Aftenen bød på mad hos Café Friends inde i Aalborg. Jeg fik en steak med pommes og et glas vand dertil. Det var meget “basic” mad, ikke noget specielt, men stemningen derinde var hyggelig. De får 3 ud af 6 stjerner.

Fredag gik dagen med at sove til en kl 11-12. Hvorefter jeg lavede bananpandekager og tog et smut forbi Salling, hvor jeg på vejen hjem købte Churros med sukker på. Aftenen bød på træning. Og jeg kan fint fortælle at jeg nu kan lave en pull-up uden hjælp. Det da ok. Jeg har nu brugt en 3,5 måned med det samme træningsprogram, og vil nu ændre det, da det er blevet for kedeligt. Jeg giver det nye træningsprogram en testperiode på resten af året, og så må vi se, hvordan det går.

 

 

/dodo