Jurastudiet – årene der gik

Jeg har nu haft lidt tid til at falde helt til ro, efter jeg forsvarede mit speciale. Jeg kan nu officielt kalde mig for cand.jur., og med titlen vil jeg nu se tilbage på de 5 år der gik.

Første semester:

Jeg husker første semester som meget nyt, spændende og svært. Det at lære juridisk er en hel anden måde at lære på – og det kræver lidt tid (eller meget tid) at vænne sig til. Jeg synes studiet var god til at gøre sit for at ryste os sammen med både rustur, fredagscafe og arrangementer de første 2 måneders tid.

Andet semester:

Jeg husker dette semester som et af de helt svære. Og det var sikkert fordi, at der var tre tunge fag, som krævede en masse forelæsninger. På dette semester husker jeg at vi var på universitetet hver dag og med lange dage. Det var også på dette semester jeg mødte min studiekammerat – og det er jeg især glad for. Så selvom det var et svært fagligt semester, så fik jeg en god studiemakker til de resterende semestre. Her blev jeg frivillig ved en retshjælp.

Tredje semester:

Der er ikke meget jeg husker fra dette semester. Fagene var primært ikke noget for mig. Og det var også dette semester jeg stoppede med at læse pensum. Her blev jeg frivillig ved endnu en retshjælp.

Fjerde semester:

Her var jeg ret studietræt. Jeg begyndte at søge studiejobs på advokatkontorer. Før havde jeg mest søgt hos det offentlige og private virksomheder.

Femte semester:

Det skulle bare overstås. Her fik jeg mit lønnede studiejob i København – og det var utroligt spændende og fedt.

Sjette semester:

Stort fokus på bachelorprojektet og de to øvrige fag. Jeg husker dette semester som forholdsvist nemt. Det var også ret hyggeligt et semester.

Syvende semester:

Jeg var spændt – fordi det var det første semester af kandidaten.

Ottende semester:

Jeg husker ikke så meget – men det var sikkert meget spændende fag, fordi det var valgfag.

Niende semester:

Meget studietræt og oveni coronaperioden – så det meste foregik hjemmefra. Sikrede mig min fuldmægtig stilling.

Tiende semester:

Skrev mit kandidatspeciale på ca. 6 uger og passede fortsat mit studiejob. Blev færdig før tid. Og er klar på livet som advokatfuldmægtig.

Opsummende:

Jurastudiet har været både hårdt – og senere også nemt. Der har været op- og nedture – men i sidste ende er jeg glad for at have valgt det. Sideløbende har jeg også holdt fast i mine hobbyer og andet som har været vigtigt for mig – så der ikke kun gik ren jura i den. Jeg vil klart anbefale dem med interesse om også at læse jura. Det kræver ikke nødvendigvis at man læser meget – det kræver bare at man læser på en klog måde.

Tak for de seneste 10 kapitler.

De næste kapitler bliver om min tid som advokatfuldmægtig i København.

/dodo

Petite heels from pretty-small-shoes.com

Mine fødder er utroligt små – og skal jeg bære noget med en hæl og uden strømper, så skal jeg ofte helt ned i en str. 33, hvis skoen skal sidde helt tæt. Pretty Small Shoes har et utroligt fin udvalg af hæle til dem med petite fødder.

Jeg har længe haft et øje til hælene på billedet, og min søde veninde gav dem til mig i kandidatgave. Det var en glædelig overraskelse og meget uforventet.

/dodo

Magasin Du Nord – Natsæt

For nylig købte jeg et natsæt bestående af en skjorte, lange bukser og shorts. Og jeg kan allerede sige nu, at jeg er helt vild med det! Det er super blødt og rart at have på.

Det kan klart anbefales. Jeg købte det selv i denne blå og hvide stribede farve, men de har også mange andre.

Her er link til skjorten, bukserne og shortsene fra Magasin Du Nord.

Sættet findes også til mænd, her er der kun en skjorte og et par lange bukser med.

/dodo

Færdiguddannet Cand.Jur. før tid

Så blev jeg færdiguddannet – og endda 2 måneder før normeret tid.

Det rart endelig at være færdig med jurastudiet. Det betyder dog ikke at bloggen stopper her – den fortsætter, men under nogle nye kapitler.

Først lidt om hvordan det gik til forsvar af speciale. Her vil jeg sige, at spørgsmålene var meget målrettet det jeg havde skrevet i speciale – hvor jeg så skulle forsvare dele af det jeg havde skrevet. Det gik fint og jeg startede selv ud med at snakke i 5 minutter om de væsentligste konklusioner.

Nu hvor jeg er færdiguddannet skal jeg bruge de næste 3-4 måneder på at arbejde lidt og ellers slappe af. Og så bruger jeg også en del tid på indretning.

/dodo

Indretning af 1-værelses lejlighed

Jeg har skrevet under på en lille 1-værelseslejlighed i KBH og er i den forbindelse på jagt efter møbler. Det er svært at finde præcis de møbler, man vil have, når man allerede har et billede af, hvordan de skal se ud.

Her får i lidt inspiration af det mood-board, jeg har lavet til indretningen:

Jeg er vild med det hele – et af de helt store spørgsmål er bare, hvor meget er der plads til?

/dodo