Loppemarked, Silkeborg og Århus

Jeg var på loppemarked for at prøve at sælge noget af mit gamle tøj – desværre fik jeg kun solgt for 90 kr. Ikke desto mindre, var det meget hyggeligt.

Derudover har jeg været forbi Silkeborg for at låne nogle bøger til næste semester. I den anledning tog jeg på hjemvejen forbi Århus, hvor jeg var et smut forbi den uendelige bro.

/dodo

Arbejdstid og havehygge

Efter vi har fået havemøbler er det super hyggeligt at tilbringe tid i haven. Hvad enten det bare er for afslapning, læsning eller arbejde.

Jeg var på arbejde i København her i går, og der var jeg også et smut forbi Grillen Burgerbar Vesterbro. Deres service og mad halter en anelse i forhold til den, der er placeret i Aalborg.

/dodo

Sidste uger af sommerferien

Så er der lige under 2 uger tilbage af sommerferien.

Min plan for resten af sommeren er at anskaffe de nye pensum bøger til efterårssemesteret. At udgive i alt 4 nye bøger gennem Forlaget Kaffekop. At begynde at træne igen og spise sundere end før. Og så ellers bare at nyde de sidste to uger.

Lige i denne uge skal jeg til København for at arbejde, og så til Skagen for at besøge min bror og spise på den restaurant han arbejder på. Ellers overvejer jeg om jeg kan nå at besøge noget familie i Odense eller om det bliver for presset.

/dodo

Kromann Reumert M&A Case Competition 2019

Jeg deltog i denne uge i Kromann Reumerts M&A Case Competition.

Det var nogle lange og lærerige dage. Og det kan klart anbefales at deltage.

De første to dage bestod primært i foredrag om M&A fra 9-21 med morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet. Tredje og fjerde dag bestod i 24 timers case. Og den sidste dag bød på fremlæggelse af case, kåring af vinderne og closing dinner på Restaurant Pluto.

/dodo

Neglelak

Det kan være svært at påføre neglelak og fjerne det. Selv kan jeg godt lide at bruge neglelak hver dag. Jeg har en fast farve som jeg bruger, og så køber jeg først en ny, når den er brugt op. Derudover har jeg en base coat og en top coat.

Min neglelak er fra mærket Mavala i farven Velvet. Base- og topcoat er fra mærket essence og neglelakfjeren er fra mærket Blot.

Tilsammen står det hele til de ca. 100 kr. Og det kan klart anbefales.

Jeg påfører først et lag basecoat, derefter to lag neglelak og til sidst et lag topcoat.

/dodo

Restaurant NerD Frederikshavn

I weekenden var jeg forbi Restaurant NerD i Frederikshavn. Jeg fik deres burger med pommes fra deres frokostmenu, der startede kl. 12:00. Maden var fin og indretningen flot. Servicen var okay. Så alt i alt 4 ud af 6 stjerner. Og jeg kunne godt besøge stedet igen.

Særligt var det en flot udsigt, hvis man sad udenfor. Grunden til de manglende 2 stjerner var bl.a. at frokostkortet først begyndte fra kl. 12:00, hvilket vi ikke vidste, før vi ankom. Derudover manglede der lidt flere muligheder ift. “side orders”. Og så savnede jeg lidt, at maden var “fantastisk”. For som den var her, så var den bare “god”.

/dodo

Shopping i Aalborg

Min veninde og jeg var i går ude og shoppe i Aalborg. Vi var forbi både Alborg centrum og Aalborg storcenter. Jeg fik købt en bikinitop i H&M, en Calvin Klein badedragt i Magasin, et kort i Magasin, base- og topcoat i Bilka og ansigtsmasker i Normal.

Derudover var vi et smut forbi Sunset, hvor vi fik noget lækkert mad. Her fik jeg to snackmeals med vand til blot 30,5 kr. pr. snack meal. Det var lækkert.

/dodo