artbyme.dk

Der er for nyligt åbnet en kreativ cafe i Aalborg kaldet for Art By Me. Her kan du male på porcelæn. Det er lækkert, at der er noget anderledes at lave.

Atmosfæren er utrolig hyggelig. Og udvalget af farver samt porcelæn er rigtig fin. Servicen er også god, da de er gode til at forklare og hjælpe, hvis man har brug for det. Her har I et par billeder fra stedet. Jeg valgte at male et krus, og min bror malede en mælkekande.

Jeg vil helt klart komme igen, og male noget mere. Jeg vil opdatere jer, når jeg har hentet det krus, som jeg har lavet. Det skal lige brændes først. Og der går ca. 2 uger, før det kan hentes.

/dodo

Advertisements

Aalborg Street Food

Jeg var et smut forbi Aalborg Street Food. Det har nu haft åbent i et par måneder, og det er først nu, jeg har været derhenne. Jeg fik en oreo milkshake og fries stegt i andefedt. Min bror bestilte en pulled pork burger.

Selve atmosfæren ved Aalborg Street Food var utrolig hyggelig, og der var lidt forskelligt mad at vælge i mellem. Jeg kan godt lide konceptet med flere forskellige madboder samlet et sted, og muligheden for at sidde, hvor man har lyst.

Selve maden som jeg bestilte var efter min mening en smule skuffende. Pommes fritterne, som var stegt i andefedt smagte af pommes fritter. Så de var ikke specielt særlige. Burgeren, som min bror købte var som udgangspunkt god, men den havde en underlig smag. Jeg ved ikke om det var de rødløg, som der var i, der gav den underlige smag. Men underligt var det. Oreo milkshaken smagte ærlig talt af vaniljemilkshake med ekstra sukker og sukkerknas. Så den imponerede heller ikke synderligt meget. Selve maden og milkshaken, vil jeg vurdere til 2/6 stjerner, da jeg ikke var imponeret.

Alt i alt vil jeg give Aalborg Street Food som helhed 3 ud af 6 stjerner. Jeg ville helt klart besøge stedet igen, pga. den hyggelige atmosfære og stemning, samt den lækre udsigt ud mod bådhavnen. Og så skal jeg da smage noget fra de andre boder!

/dodo

 

Ferien der gik

Så er efterårsferien ved at være ovre.

Den har budt på nogle hyggelige dage med min studiemakker, to forelæsninger, arbejde, sleepover, lækker mad og kreativitet. Det har været rart, ikke at have så meget at se til samtidig med, at der stadig har været noget at lave.

Jeg har bl.a. været et smut forbi Aalborg Street Food og Artbyme.dk. Men mere om det i hvert deres blogindlæg.

Næste uge starter krea op igen. Jeg ved ikke om, jeg vil deltage denne sæson. Det kommer an på, hvor travl tirsdagene bliver. Derudover byder ugen på lidt forelæsninger og ellers træning samt arbejde.

/dodo

Efterårsferie

Man får ikke efterårsferie på universitetet, men eftersom vi kun har to forelæsninger næste uge, så lader jeg bare som om, at jeg har ferie.

“Ferien” skal jeg bruge på at arbejde og læse. Så det bliver hyggeligt.

Denne uge har gået med studiet, arbejde og en fødselsdag. Og så har jeg bagt kage! Kagen kan heldigvis gennem i køleskabet i op til 3 uger, så det svarer jo til kage hver dag.

Der sker egentlig ikke særlig meget for tiden, og dagene er meget ens. Men julen nærmer sig, og det ser jeg helt klart frem til!

/dodo

Oplæg om mundtlig præsentationsteknik

I dag havde jeg fri fra universitetet – hvilket er meget rart en gang i mellem.

Jeg valgte i stedet at tage til et oplæg vedr. mundtlig præsentationsteknik i forbindelse med f.eks. mundtlige eksamener. Oplægget blev holdt af AAU Karriere og Akademikernes A-kasse.

Det var et forholdsvist spændende oplæg – og så var der gratis sandwiches.

Det jeg fik ud af det var:

  • Førstehåndsindtryk er vigtige
  • Smil og vær’ selvsikker
  • Se dem du taler i øjnene
  • Ret ryggen
  • Hvis du skal lave PowerPoints, så lav dem ordenligt.

Jeg kunne godt finde på at tage til nogle flere oplæg, hvis emnerne er relevante for mig. Og selvfølgelig hvis det passer ind i mit skema.

/dodo

Travl uge

Det har været en travl uge indtil videre, men heldigvis har jeg tidlig weekend, og den varer frem til tirsdag.

Denne mandag stod på uni, arbejde og træning. Tirsdag stod på uni og et smut forbi Brønderslev. Onsdag var en lang dag med aflevering, uni, tid med min veninde, træning, et smut forbi Cafe Sins og en mini køretur til Tylstrup. Torsdag har igen været en lang dag med uni, arbejde nr. 1 og arbejde nr. 2, et smut forbi biblioteket og træning. I dag står den på aflevering, træning og fødselsdag hos min veninde.

Og forhåbentlig kan jeg slappe helt af i weekenden med lidt let læsning og opgaveløsning.

/dodo

Dalle Valle Aalborg

Det er nu et stykke tid siden, at Dalle Valle åbnede  i Aalborg ved Friis.

Jeg var derinde for at spise brunch med mine veninder. Jeg synes at atmosfæren er meget hyggelig, indretningen god og musikken meget stille og rolig.

Vi valgte deres buffet, og jeg må sige, at udvalget var lidt skuffende. Der er lidt til alle, men det var tydeligt at nogle af retterne ikke blev spist af. Så eventuelt de skulle tænke lidt over det? Af lidt positive ting kan jeg nævne at deres buffet pris er god, så man kan vel heller ikke forvente for meget? Og så har de kebab, hvilket jeg for nylig er blevet glad for at spise. Og det er også en anelse anderledes at tilføje til en buffet her i Aalborg. Så thumbs up for det!

Deres toilet var forholdsvist fint, men kunne godt bruge lidt oprydning, da der var vand over det hele. Derudover tabte en af tjenerne en gaffel over min veninde. Det er da menneskeligt at fejle. Men hvordan kan man forestille sig, at man kan bære så meget på en gang? Vi andre sad og så, at det kun ville gå galt. Derudover havde de ikke byttepenge, da jeg så ville betale med kontanter. Det er da skuffende.

Til opsummering vil jeg give 3 ud af 6 stjerner. De fleste stjerner har de fået for den hyggelige stemning. De manglende stjerner pga. udvalget i buffeten, den tabte gaffel og manglende rengøring på toilettet.

Vil jeg besøge stedet igen? Højst sandsynligt ikke for deres buffet, men måske for at smage noget fra deres menukort.

/dodo